Termografering
Termografering af boligen sikrer jer mod ubehagelige
overraskelser og er garant for et sundt hus. Få øje på eventuelle
problematikker før de bliver for energikrævende og bliver en
belastning for både indeklima og miljø.
Se det usynlige
Vi termograferer jeres bolig med moderne, professionelt udstyr,
som er langt mere avanceret end det du kan leje i
byggemarkederne.
Vi har den fornødne erfaring og viden til at foretage en
kvalificeret analyse af termograferingen. Vi er ingeniører og
bygningskonstruktører, og vi giver jer entydige svar og
konkrete anvisninger til at møde overraskelserne og til at
rette op på eventuelle skader.
Vi kan blandt andet afsløre:
- Kuldebroer
- Utætheder
- Varmespild.
- Kondensering, der kan føre til skimmel
- Luftlækager
- Svagheder i bygningssamlinger
- Manglende eller fugtig isolering
- Utætheder i vandslanger, kedler, rør og el-system.
Konkret resultat
Professionel termografering kortlægger selv små
temperaturforskelle på vægge, lofter og gulve, og vi kommer hele
vejen rundt. Vi har kompetencen til at analysere de termografiske
fotografier ned til mindste detalje, og derfor kan vi skrive jer en
forståelig rapport, som helt konkret giver overblik over
usynlige overraskelser og skader ved boligen.
Med rapporten i hånden kan I planlægge de kommende års
vedligeholdelse af boligen, og I kan få udbedret eventuelle skader
nu og her. I får også bedre kontrol over varmeforbruget, kan
reducere CO2-udledning, forebygge potentielle skader og skabe et
bedre indeklima.
|
Kontakt os
Skriv til os her, så ringer vi dig op snarest
eller ring nu på telefon 61 55 15 20.
Termografering indefra
Mange mennesker tror, at man termograferer udefra, men det er en
misforståelse. Termografering skal i de fleste tilfælde foregå inde
i boligen.
Vi termograferer som udgangspunkt gulve, vægge og lofter. Vores
avancerede kameraer måler infrarøde stråler, som omsættes til
overfladetemperaturer. Vi er eksperter i at aflæse disse
termograferinger og i at rådgive kunden derefter.
|